Ny Lovgivning samt etiske avlsregler fra DKK og DBSK etiske anbefalinger

Fra 1. juli 2025 træder der en ny lovgivning om sundhed og avl i kraft jv. Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde (BEK nr. 607 af 26/05/2025). Overtrædelse kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Lovgivningen er den øverste myndighed og kan således ikke dispenseres for.

Fra 1. januar 2025 trådte DKKs Etiske avlsregler i kraft. Den væsentligste ændring er, at der nu er tale om regler – ikke anbefalinger som før. Dvs. regler skal følges.

For at opnå basis stamtavle skal DKKs generelle avlsregler og de specifikke avlsregler for Berner Sennenhunden følges. Se nedenfor tabel 1, for DKKs etiske regler og avlsregler samt uddybelser og ASUs bemærkninger.

Tilsidesættelser af Dansk Kennel Klubs Etiske Regler for Avl, Gentagne og/eller markante tilsidesættelser af Dansk Kennel Klubs Etiske Regler for Avl, vil medføre begrænsninger i en hunds avlsret – evt. nedlæggelse af avlsforbud – og/eller disciplinære sanktioner for opdrætter i henhold til DKK´s love og stambogsføringsregler.

 

Lovgivning om avl af hunde som er relevante for Berner Sennen

BEK nr. 607 af 26/05/2025

Afsnit III

Bestemmelser om avl af hunde

Kapitel 6

Avl af hunde

§ 15. En hund må ikke indgå i avl, hvis det med rimelighed kan forventes, at hundens sundhedstilstand eller anatomiske, fysiologiske eller adfærdsmæssige egenskaber risikerer at have en negativ effekt på moderdyrets eller afkommets velfærd og sundhed.

Forbud mod indavl af hunde

§ 16. Det er forbudt at parre hunde, der har en relation til hinanden som forældredyr og afkom, søskende, halvsøskende, eller som bedsteforældredyr og deres børnebørn.

Generelle bestemmelser om brug af avlstæver

§ 17. En tæve må tidligst parres første gang:

1) Når tæven er mindst 18 måneder gammel, hvis tæven tilhører en lille eller mellemstor race, hvor racen har en typisk vægt på op til ca. 20 kg.

2) Når tæven er mindst 24 måneder gammel, hvis tæven tilhører en stor race eller en meget stor race, hvor racen har en typisk vægt fra ca. 20 kg. og derover.

Stk. 2. En tæve må højst føde fem kuld i sin levetid.

Stk. 3. En tæve må højst føde tre kuld hvalpe indenfor en periode på 2 år.

Stk. 4. Når en tæve har fået to kuld hvalpe inden for 12 måneder, herunder eventuelle dødfødte kuld, skal der være en restitutionsperiode på mindst et år, før tæven parres på ny.

Stk. 5. Når en tæve har fået kejsersnit, skal der være en restitutionsperiode på mindst 12 måneder, før næste kuld fødes.

Stk. 6. En tæve, der har fået to kejsersnit, må ikke længere indgå i avl.

Stk. 7. En tæve, der er over 8 år gammel, må kun benyttes i avl, hvis en dyrlæge attesterer, at dette er forsvarligt i forhold til tævens velfærd og sundhed. Attesten har en gyldighed på 6 måneder. Hundens besidder skal opbevare attesten, så længe hunden anvendes i avlen, og skal efter anmodning forevises for Fødevarestyrelsen.

Kapitel 7

Undersøgelse for visse arvelige sygdomme og tilstande hos hunde

Undersøgelse for hofteledsdysplasi (HD) og albueledsdysplasi (AD)

§ 19. Besidderen af en tæve eller hanhund af de i bilag 2, afsnit 1, nævnte racer, der ønsker at lade hunden indgå i avl, skal foranledige at hunden før første parring, jf. dog § 72, stk. 2, gennemgår en røntgenundersøgelse for tegn på HD. Hvis hunden tilhører en af de i bilag 2, afsnit 2, eller bilag 3, nævnte racer, skal røntgenundersøgelsen tillige omfatte AD. Det samme gælder for tæver, der insemineres, og hanhunde, der tappes for sæd til inseminering. (Berner Sennenhunden skal jv bilag 2, afsnit 1 og 2 forinden parring mv. gennemgå en undersøgelse for hofteledsdysplasi (HD) og albueledsdysplasi (AD), § 19 og bilag 1, afsnit 2.)

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ligeledes anvendelse på krydsninger, hvori en eller flere af de racer, der er nævnt i bilag 2, afsnit 1 og 2, indgår med tilsammen 50 procent eller derover.

Stk. 3. Vurderingen af, om hunden må indgå i avl, sker i henhold til bilag 1, afsnit 2, punkt 1-7.

Stk. 4. Hunde, der er omfattet af bilag 1, afsnit 2, punkt 5 eller 7, må ikke indgå i avl.

Stk. 5. Den undersøgelse, der er nævnt i stk. 1, er gyldig i resten af hundens levetid.

Stk. 6. Dokumentation for resultatet af en undersøgelse for HD og AD, jf. stk. 1, skal opbevares, så længe hunden skal indgå i avl, og skal efter anmodning forevises for
Fødevarestyrelsen

Afsnit 2

Undersøgelse for hofteledsdysplasi (HD) og albueledsdysplasi (AD)

1) Røntgenundersøgelsen skal foretages af en dyrlæge eller under en dyrlæges ansvar.

2) Hunden skal på tidspunktet for undersøgelsen for HD og AD være mindst 12 måneder gammel. Hunde af gigantracer, jf. bilag 3, skal dog være mindst 18 måneder gamle på tidspunktet for undersøgelse for HD.

3) På baggrund af røntgenundersøgelsen tildeles hunden en HD-status som følger:

a) A og B: HD-fri.

b) C: Mild HD.

c) D: Moderat HD.

d) E: Svær HD.

4) Hunde, der på baggrund af røntgenundersøgelsen vurderes til HD-status C, jf. punkt 3, må kun indgå i avlen, hvis de parres med hunde med en HD-status A.

5) Hunde, der på baggrund af røntgenundersøgelsen vurderes til HD-status D eller E, jf. punkt 3, må ikke indgå i avl, jf. § 19, stk. 4.

6) Undersøges hunden også for AD tildeles hunden på baggrund af røntgenundersøgelsen en AD-status fra 0 til 3. Ved status 0 er albueleddet fri for knoglenydannelser/slidgigtforandringer. Status 3 er den dårligste, hvor knoglenydannelserne omkring leddet er mere end 5 mm høje.

7) Hunde, der på baggrund af røntgenundersøgelsen vurderes til grad 2 eller 3, jf. punkt 6, må ikke indgå i avl, jf. § 19, stk. 4.

Kapitel 15

Straf

§ 71. Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder

 

DKK Etiske regler DKKs uddybelse af reglerne ASUs bemærkninger
§ 1 De Etiske Reglers formål
Dansk Kennel Klubs Etiske Regler for Avl har til formål at fastsætte kriterier og parametre for avlsmål for hunde med henblik på at undgå uhensigtsmæssig avl, herunder genetiske sygdomme og visse særpræg, der giver anledning til velfærds- og sundhedsmæssige problemer. 		Så længe hvalpe er i opdrætterens varetægt, bør denne sikre hvalpene en fysisk og mentalt god opvækst, herunder en god prægning. Det er uforeneligt med DKK’s Etiske Regler for Avl at lade helt unge og endnu ikke kønsmodne hvalpe neutralisere, før de forlader opdrætteren.
§ 2 Krav til hunde, der indgår i avl
1. En races avlskrav og avls anbefalinger findes på Link her: Link til DKK 2. Før en hund indgår i avl, skal eventuelle krav til beståede sundhedstest/undersøgelser registreres i Hundeweb. 		Det påhviler enhver, der udvælger en hund til avl, at vurdere om avlsdyret er fysisk og mentalt egnet til avl. Avl af hunde skal ske på en måde, så man har grund til at forvente, at afkommet vil bevæge sig ubesværet, have et normalt syn, trække vejret frit, have et godt helbred og kunne føde uhindret. Som alvorlige defekter forstås lidelser der enten forkorter hundens liv væsentligt, eller giver alvorlige problemer i hverdagen. Som alvorlige mentale defekter betragtes blandt andet hunde, der udviser uhensigtsmæssigt ængstelig eller aggressiv nedarvet adfærd. a. Det er opdrætterens og hanhundeejerens ansvar, at hunde med arvelige defekter ikke anvendes i avl. b. Parringer, der har givet hvalpe med alvorlige defekter, må ikke gentages. c. Hunde, som er opereret for at korrigere arvelige problemstillinger, må ikke anvendes i avl. d. Hvis en hund er DNA-testet som bærer af en recessiv sygdom, skal
avlspartneren være testet og fundet genetisk fri for den samme sygdom. Det påhviler ejeren af såvel tæve som hanhund at oplyse om eventuelle DNA-test, før der indgås aftale om parring. e. Hunde, der udviser uhensigtsmæssigt ængstelig eller aggressiv nedarvet adfærd, må ikke indgå i avl. 		ASUs bemærkninger vedrørende § 2
Krav til hunde, der indgår i avl
Der er ikke krav om, at forældredyrene skal være udstillede, for at få Basis stambog. Men hvis hanhunden ikke er
udstillet, avlsbeskrevet eller eksteriørbedømt, skal der være testikelattest fra en dyrlæge.

Det påhviler altså både hanhundens og tævens ejere at oplyse hinanden, om deres hund har en alvorlig defekt, og om den evt. er opereret for denne. Det kunne f.eks. være entropion.

Det påhviler ligeledes ejerne at oplyse om hunden er DNA-testet, og med hvilket resultat. Det er især interessant for dem, der lader sin hund DM-teste eller parrer med en hund, der er DM testet. Tester du din hund, og den er bærer eller ”at risk”, SKAL avlspartneren være testet – og fri. Vælger du at parre med en testet hund, som er testet og ikke er fri, SKAL din egen hund testes – og være fri. Og det gælder begge exons.
§ 3 Parring mellem nærtbeslægtede hunde
1.Det er forbudt at parre individer, der er tættere beslægtet end det, der svarer til slægtskabet mellem fætter og kusine. Dette svarer til at afkommet ikke må have en indavlskoefficient der er højere end 6,25 %. Eksempler på for nært beslægtede, ikke tilladte parringer: mellem søskende, forældre og afkom eller mellem bedsteforældre og afkom af deres afkom. 		ASUs bemærkninger vedrørende § 3
Parring mellem nærtbeslægtede hunde:
DKK nævner ikke, hvor mange generationer, der skal inddrages i beregningen af indavlskoefficienten. Men der gives mulighed for at teste med op til 8 generationer på Hundeweb.
§ 4 Aldersgrænser og hviletid
1. En tæve må tidligst parres første gang:
Små og mellemstore hunde (op til ca. 20 kg.):
minimum 18 måneder
Store hunde og giganthunde (fra ca. 20 kg.):
minimum 24 måneder
2. En tæve må senest føde sit første kuld, når den er 6 år og føde sit sidste kuld inden hun fylder 8 år. En tæve på over 8 år kan dog undtagelsesvis benyttes i avl, hvis en dyrlæge attesterer, at dette er forsvarligt.
3. En tæve må maksimalt have 5 kuld i sin levetid.
4. Der skal være passende pauser mellem kuld. Hvis en tæve føder 2 kuld inden for en periode på 12 måneder, skal tæven efterfølgende have en pause på mindst 12 måneder, før næste kuld fødes.		 Reglerne for aldersgrænse og hviletid er fastsat under hensyntagen til at en tæve, der både er fysisk og mentalt moden, har det bedste udgangspunkt for at komme godt igennem drægtighed, fødsel og pasning af hvalpekuldet. ASUs bemærkninger vedrørende § 4 Aldersgrænser og hviletid

For Berner Sennenhunden er nedre aldersgrænse ved parring af en tæve er således nu 24 måneder (tidligere 22 måneder).

Reglerne for pauser er yderligere specificeret i loven – se ovenfor.
§ 5 Parring og fødsel
1. Hvis en tæve har fået et kejsersnit, skal tæven efterfølgende have en pause på mindst 12 måneder, før næste kuld fødes.
2. Hvis en tæve får to kejsersnit, må der ikke længere avles på tæven. 		Det er opdrætterens/avlerens ansvar, at der i avlen kun anvendes hunde, der fysisk vil være i stand til at parre sig naturligt samt føde og opfostre hvalpe på naturlig vis. Efter to kejsersnit vil hunden optræde på ”Hundeweb.dk” med et avlsforbud.

De specifikke avlsregler for Berner Sennenhunden

DKK Etiske regler DKKs uddybelse af reglerne ASUs bemærkninger
• HD-krav: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel HD-status registreret i DKK. En hund med HD grad D eller E kan undtagelsesvis benyttes i avl, hvis opdrætteren vurderer, at hundens samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være HD fri (grad A eller B).

• AD-krav: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel AD-status registreret i DKK. En hund med AD grad 3 kan undtagelsesvis benyttes i avl, hvis opdrætteren vurderer, at hundens samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være AD fri (grad 0).

• Testikelstatus: Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads. Dette kan dokumenteres ved hjælp af en dyrlægeattest eller en præmiering på en FCI/DKK anerkendt udstilling/Eksteriørbedømmelse.

ASUs bemærkninger til HD-krav: Der er ved lov besluttet at C-hunde kun må parres med A-hunde. Det er ikke længere mulighed for den ”undtagelsesvise” brug af en D- eller E hund, da der ikke længere er lovligt at avle på disse hunde.

ASUs bemærkninger til AD-krav: Det er ikke længere muligt at bruge hunde med AD status 2 eller 3, da det ikke er lovligt at avle på disse hunde.

DBSKs etiske anbefalinger for opdræt

DKK Etiske regler DKKs uddybelse af reglerne ASUs bemærkninger
1. Begge forældre skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good eller avlsgodkendt på specialklubbens avlsgodkendelsesarrangement.

2. Begge forældredyr skal før parring være HD fotograferet og have en officiel HD-status registreret i DKK med status A, B eller C.

3. Begge forældredyr skal før parring være AD fotograferet og have en officiel AD-status registreret i DKK med status 0 eller 1

 Dette er klubbens anbefalinger. Der er således ingen ændringer. Ved en hund der HD- status C må der
kun parres med en hund der er status A